 Portvinens historie.
Lang tid før der var tænkt på portvin er der dyrket vin i Dourodalen. Helt tilbage til bronzealderen kan man domkumentere en form for vindyrkning.
0: Omkring år 0 hvor romerne havde indtaget området blev vindyrkningen sat i system mens det senere gik noget tilbage mens området blev belejret af Mauerne fra ca. 700-1050.
1660: "British factory" etableres. Det er en forening med kontor i Porto som etableres af de mange engelske emigranter der efterhånden er rejst til porto. Deres primære gøremål er at vedligeholde den engelske eksport af tekstiler.
1670: De første engelske vinhuse etableres i slutningen af 1600 -tallet. Eksempelvis Warre's i 1670, som jvf. deres arkiver i faktisk i 1670 eksporterer en vin med tilsat brandy. Dette var naturligvis ikke det vi idag kender som portvin idet brandyen var tilsat en udgæret vin og udelukkende havde det formål at vinen skulle klare sørejsen bedre.
1678: De første beviser for en lokal vin tilsat brandy er fra dette år. Beviset føres på et kloster i byen Lamego.
1703: England og Frankrig havde i disse århundreder fra tid til anden deres indbyrdes kampe og derved blev Portugal stærkere knyttet til England. Det resulterede i at den fjerde store traktat om samhandel og evig troskab mellem England og portugal blev skrevet i 1703. "Methuen-traktaten". Denne traktat gjorde at portugiserne skulle aftage engelske tekstiler og englænderne skulle minimere tolden på portugisisk vin i forhold til fransk vin.
1727: "The British Association" grundlægges. Organisationen skal varetage de britiske vinhandleres interesser. Dette betød kontrol med hvor meget og hvem der udskibede vin fra Vila Nova de Gaia. Derudover blev der lagt pres på de portugisiske vindyrkere således priserne kunne holdes på lavt niveau. I 1790 byggedes selve bygningen "The factory house".
1755: Årene forinden er portvinsproduktionen forøget. Der er dog kommet en del svindel ind i produktionene idet mange begyndte at blande vin, billig spansk vin eller sågar hyldebærsaft i portvinen. Dette afstedkom naturligvis at efterspørgslen faldt dramatisk og i 1755 nåede det et lavpunkt samtidig med at europas største jordskælv gennem tiderne ramte hovedstaden Lissabon nogle hundrede kilometer sydpå. Selve genopbygningen stod den senere Markis af Pombal for. Dette gjorde han så godt at han blev udnævnt minister og i slutningen af 1755 var med med til at sætte nye standarder for en aftale omkring den fremtidige opdyrkning af Dourodalen.
1756: Aftalen om at demarkere området (verdens først demarkerede vinområde) laves.
1758: Som symbol på ovennævnte demarkeringsaftale nedsættes 201 sten der står i landskabet som markeringspæle for de enkelte marker. De kaldes "feitorias" I 1761 nedsættes yderligere 154 sten så der ialt har været 355 i 1761 hvor demarkeringen
afsluttedes.
1793: Det blev nu muligt at besejle Douro-floden helt ud til området Douro Superior.
1838: portvinsinstituttet som tidligere lededes af Markisen af Pombal genopstår efter 4 års lukning.
1852: i årene herefter lagdes vinmarkerne øde pga. vinlusen Phylloxera.
1914: Navnet "port" blev beskyttet således at kun portugisisk portvin fra Douro må kaldes "port" i England. I USA er betegnelsen dog "porto".
1932: Nye og strikse regler iværksættes i portvinsinstituttet.
1933. IVP, Instituto de Vinho do Porto, oprettes som øverste kontrolinstans.
1970: Mange producenter påbegynder gentilplantning, således der bliver større mellemrum ml. planterækkerne så der kan bruges maskiner i driften af markerne.
1973: taylors laver som de første patamares med jordvolde ved hjælp af bulldozere.
1974: Beslutningen om at al vintage portvin fra 1. januar 1974 skulle tappes i Vila Nova de Gaia trådte i kraft.
1974: Nellikerevolutionen 25. april gjorde en ende på årene med diktatur i Portugal
1986: Stort gennembrud da enkelt-quintaer via ny lovgivning får mulighed for at sælge vintage-vin under eget quinta-mærke og samtidig forestå lagringen i Douro-distriktet frem for i Vila Nova de Gaia.
1996: Portvinsruten gennem distriktet indvies.
2000: Den første dansker køber en quinta i Douro. Karsten Søndergård fra AMKA-vine i Randers køber i kompagniskab Quinta do Pego. Senere overtager Søndergård hele quintaen.
2008: Portvin.nu starter op - sitet lanceres første gang 15.12.2008 |